Øl-sortiment

Øl-sortiment 

Øl der udvikles og brygges på Grauballe Bryghus, er øl vi selv kan lide at drikke

Øl der udvikles og brygges på Grauballe Bryghus, er øl vi selv kan lide at drikke

Hvad vil du se:   Western series: Wanted    Signaturøl    Juleøl    Gaveæsker

Western series: Wanted!

Crazy Apache er en vild indianer – deraf navnet. En øl med dyb bitterhed og en frisk aroma af fersken, citrus og fyr.

Alk. 6,9 % vol. 90 IBU. 50 cl.

Under kogning er der brugt 6 forskellige typer Humle: Chinook og Magnum
for at give bitterhed og smag. Citra, Cascade, Amarillo og parfumeret smag.

Lone Ranger er en nyfortolkning af en klassisk øltype, som giver dig en stor og intens smagsoplevelse.

Alk. 6,8 % vol. 65 IBU. 50 cl.

En potent og kraftig rødgylden øl med rugmalt. Denne er tørhumlet med citra og sorache, som giver en duft af fyr og citrus.
Dette er en samarbejdsbryg mellem Grauballe Bryghus og Black Star, Austin, Texas.

 

Det vilde vesten var en tid, hvor Cowboys og Indianere dominerede på prærierne. Her red begge folkefærd rundt på heste, hvor indianernes heste blev fanget som vilde heste og derefter tæmmet.

Alk. 8,4% vol. 55 IBU. 50 cl.

Wild Horse er en imperial Stout med det hele. Ristet malte, havreristet byg
og lidt røgmalt. Ligesom vores House of Romanov giver den rige dosering af Columbus Humle en drømmeagtig totaloplevelse. Derudover er den brygget med humlen Cascade.

Indian Summer er en frisk rødlig øl med duft og smag af citrus og Campari.

Alk. 5,2% vol. 50 IBU. 50 cl.

Den er undergæret med sydtysk gær og brygget med lyse malte, Hibiscus blomst og en lille smule koriander for at understøtte den særlige smag og duft af Hibiscus. Humler, der er tilføjet, er N. Brewer, St. Golding og Hibiscus.

Buffalo Bill var en bisonjæger og en mesterskytte. Samtidig var han en
legende i forbindelse med dramaet om det “vilde vesten”, som denne serie af øl er inspireret af.

Alk. 9,3% vol. 70 IBU. 50 cl.

Med sine 9,3 % er Buffalo Bill en rigtig vildbasse. Med kombinationen af røde melanoidinmalte og masser af den komplekse Bramling Cross-humle giver det en anderledes Barley Wine.
Der er i denne øl fokus på malt, fylde og humlearoma. Helt sikkert en smagsprøve eller ti værd.

Med smagen og duften fra både røg- og whiskymalt kombineret med
modningen på roasted oakchips og kombination af humlerne Centenial og
Perle, kan du trygt læne dig tilbage og blive mindet om det vilde vesten,
samtidig med at du nyder denne øl.

Alk. 7,8% vol. 35 IBU. 50 cl.

Gunsmoak er udviklet i samarbejde med Black Star Brewery, Austin, Texas.

Signaturøl

Forårs Bock er en lys bock, som er lavet efter den tyske stilart Helles Bock. Det er en traditionel bayersk opskrift lavet med humletypen Hallertau Mandarina, der bidrager med friske noter af citrus og tropefrugt. Alk. 7,0% vol. 30 IBU. 50 cl.

Derudover er den lavet med
humletyperne H. Perle og H. Tradition. Den lyse øl har masser af maltsmag, sødme og styrke. Det er en dejlig frisk øl med en ren smag og masser af varme, som kan nydes hele foråret igennem. Generelt er vores Forårs Bock dog meget madvenlig og kan blandt andet nydes til et godt stykke lam med mynte-sauce.

Udviklet i samarbejde med en flok jægere, der ønskede en smagsoplevelse, der passer til stemningen i Jagthytten om aftenen eller til frokost efter en tur på jagt.

Alk. 5,6% vol. 29 IBU. 50 cl.

Mørkegylden med en fyldig smag og en afdæmpet frisk aroma, der kommer fra de to typer humle, Saaz og Cascade.

Du kan næsten høre det på navnet, Orange Blossom, som har en smag af appelsin og honning, der kommer fra honningen Orange Leatherwood. 

Alk. 6,3% vol. 30 IBU. 50 cl.

Du får i denne øl en meget frisk øl, der står godt til ostebordet, til marinering af andebryst eller bare når du har brug for en hyggestund. Til at give Orange Blossom en dejlig, lækker smag har vi tilføjet First Gold, Saaz og Cascade som de tre humler.

Morgendug fik sit navn efter en række prøvesmagninger, hvor en  smagsdommer udtalte, at den blide men samtidig bitre smag gav mindelser om gåturen gennem græsset en kølig morgen i bare tæer. Deraf navnet Morgendug.

Alk. 5,6% vol. 35 IBU. 50 cl.

Morgendug er en klassisk pale ale brygget på lyse malte. Humlen giver i kombination med de lyse malte en velafbalanceret bitterhed. Morgendug blev placeret som den bedste pale ale i en smagning af pale ales
og india pale ales i gastro-magasinet smag&behag november 2011.

Smagen i denne øl gav brygmesteren minder om en herlig efterårs-aften i det sydvestlige Danmark, hvor turen var gået ud til Tønder-marsken for at se de mange stære på træk – Sort Sol. Deraf navnet på øllen.

Alk. 6,5% vol. 30 IBU. 50 cl.

Sort Sol er en velafrundet stout med en sødlig smag af mørke malte. Bitterhed og kaffesmag fra de mørke malte er velafbalanceret. I 2011 blev øllen bedst-i-test” i gastromagasinet smag&behag.

På en sommerdag med duften af nyslået græs, lækker mad og godt selskab, kan du nyde vores lækre Hvedeøl

Alk. 4,7% vol. 32 IBU. 50 cl.

Grauballe Hvede har en
dejlig duft af frugt, kløver, lidt banan og karamel. Alting noget, der gør din mave glad sammen med et dejligt måltid mad. Smagen er frisk med neddæmpet Humle. En venlig tørstslukker til venlige mennesker.

I Honey Gold er anvendt lyse malte sammen med Leatherwood honning fra Tasmanien. Leatherwood honning er en af de mest aromatiske og blomstrede honninger, hvormedden som smagsgiver er med til at give
Honey Gold en dejlig afrundet smag og aroma.

Alk. 7% vol. 28 IBU 50 cl.

Øllen blev udviklet i anledning af kronprinseparrets bryllup i 2004, hvor øllen ved ølfestivalen samme år i konkurrence med 23 danske og udenlandske øl blev valgt som den bedste øl – og dermed blev leveret til Hoffet i forbindelse med brylluppet.

Måske har du allerede stiftet bekendtskab med Hjejlen? Måske har du ikke? Uanset hvad er navnet lokalt og kommer fra verdensældste hjuldamper i drift, som sejler her i Silkeborg.

Alk. 5,7% vol. 29 IBU. 50 cl.

Derfor er Hjejlen brygget som en klassisk ale efter bedste overbevisning om, hvordan øllene blev brygget for 150 år siden.

Brygmester Torsten Frank, søn af William Frank, værner om opskriften og sikrer en fortsat smagsoplevelse. IPA = Humle… meget humle. Mæskehumle, first run humle, kedelhumle, aromahumle. Masser af bitterenheder pakket ind i en lækker maltkrop.

Alk. 7,5% vol. 80 IBU. 50 cl.

Humlet med First Gold og Centennial-humle for at give en underliggende og alligevel karakteristisk humlesmag.
Ingredienser: Bygmalt, brygsukker og humle. Ufiltreret og upasteuriseret. Modnet på flaske med naturligt  bundfald af gær.

Nørrebryg har været brygget siden 2004 og er en IPA (India Pale Ale) med relativt lav bitterhed for øltypen.

Alk. 6,2% vol. 57 IBU. 50 cl.

Du får her en øl, der smager rent og nærmest forfriskende. Vi har tilføjet humlerne Pilgrim, First G. og cascade, der tilfører øllen en frisk aroma af blomster, bær og citrus. Vi anbefaler den til krydrede retter og en god snak.

Mørk Mosebryg er den første øl, der blev brygget på Grauballe Bryghus i 2002. Prøv den, mens I snakker om gode minder, og lad øllen tage dig tilbage til de gamle dage.

Alk. 5,6% vol. 32 IBU. 50 cl.

Mørk Mosebryg er en scottish ale med en mild og frisk karakter af humle (single hopped med First Gold). Derudover indeholder den en strejf af røget malt, som giver øllet kant og karakter.

I 2008, helt præcist den 19. september, var der en specialøl, som hed Enebær Stout. Med sin duft af enebær og skovbund blev den kåret som nummer 2 i en oversigt over ”verdens 10 bedste øl” i Ekstra Bladet.

Alk. 6,0% vol. 29,8 IBU. 50 cl.

Den bedste måde at få øllens dejlige duft frem på er ved at slynge glasset med Enebær Stout let rundt og snuse duften ind. Duften af enebær og skovbund kommer fra humlerne First Gold, Saaz, Cascade og Styrian G.

Dannebrog800 er udviklet og lanceret i 2019, i anledning af 800 året for Dannebrog, i et samarbejdet mellem Danmark-Samfundet og Grauballe Bryghus. Grauballe Bryghus donerer
et beløb pr solgt flaske til
Danmarkssamfundet.

Alk. 5,6% vol. 31 IBU. 50 cl.

En lækker økologisk øl af typen Red Ale. Med andre ord, en rødlig øl med hvidt skum, for at hylde farverne i vores elskede nationalflag. Øllen er faldet i danskernes smag og var bryghusets bedst sælgende øl i første halvår 2019, hvor fejringen af 800 året for Dannebrog fandt sted. Er herefter blevet en fast del af bryghusets sortiment.

Grill, sommer og øl? Hvem er vild med den kombination – stort set alle vel. Så nyd din sommer på terrassen med en Grill øl fra Grauballe Bryghus.

Alk. 5,2% vol. 30,3 IBU. 50 cl.

Det er en lagerøl med en frisk smag af Saaz og Cascade humle. Dermed får du en klassisk og koncentreret smag, som giver en let drukket og fyldig øl.

Røde Kristian er brygget med karamelmalte og med mere karakter end traditionelle irske ales. Single-hopped med First Gold humle – en frisk og harmonisk humle med svag citrus karakter. Brygget siden 2004.

Alk. 5,6% vol. 27 IBU. 50 cl.

Røde Kristian er historien om en lokal drukmås fra Grauballe, der i slutningen af 1800-tallet forsvandt på en gåtur fra Svostrup Kro til Silkeborg. Ved udgravningen af Grauballemanden i 1952 troede mange i lokalområdet i flere år efter, at det var Røde Kristian og ikke et 2000 år gammelt lig. Begge var rødhårede. Farven og smagen giver tanker om denne historie, der er dybt forankret i området omkring Grauballe Bryghus.

Søhøjlandets frokostøl er en gylden bryg med ikke nær så mange procenter i som vores andre specialøl. Den har en let og rund

Alk. 2,6% vol. 30 IBU. 50 cl.

Den har en let og rund maltkrop og en humlesmag, der bygger på både klassiske og moderne humler, herunder Goldings og Mosaic. Nyder du Søhøjlandets frokostøl kold vil du opleve, at den har en smag og humlearoma, der hører meget stærkere øl til.

Trænger du til en tur i drømmeland? House of Romanov indeholder en rig dosering af Columbus Humle, der, sammen med sødmen fra den tilsatte rom, giver en drømmeagtig rund oplevelse.

Alk. 9,0% vol. 55 IBU. 75 cl.

Denne Russian Imperial Stout mangler altså ingenting. Der er tilsat ristede malte, havre, ristet byg, røgmalt og en prisvindende
23-års Solera Rom.

Bon appetit.

Juleøl

Børnefablen Peters Jul fortæller om barnets forventningsfulde verden op mod jul. Med denne juleøl kan man drømme sig tilbage i denne verden af ro og forventning.

Alk. 7,0% vol. 28 IBU. 50 cl.

En lækker og fyldig, men blød juleøl med mørkristede karamelmalte, og en
kompleks duft af malt, blomster og citrus. Peters Jul er en strong ale. Økologisk øl.

Mørk som julenatten, deraf navnet. Samtidig blød som julens konfekt. 

Alk. 7,3% vol. 30 IBU. 50 cl.

Chokolademalt, karamelmalt og den bløde saazer humle giver en lang og behagelig eftersmag. Nr. 4 på listen over 42 julebryg i smag&behag december 2012. Øllen er økologisk og kan drikkes i juletiden.

Munkens Juledrøm er brygget som en klassisk belgisk trappist øl med masser af julesmag uden anvendelse af krydderier. En mørkegylden stærk øl der matcher de bedste øl fra de belgiske trappistbryggerier.

Alk. 9,0% vol. 23 IBU. 50 cl.

Smagen af varmende dadler,
rosiner og grape er tydelig i denne fantastiske øl. Som navnet antyder anser vi dette som klostermunkenes favoritøl, når de gik og bryggede øl op mod jul.

Bedstefar drømmer om den gode tid, fra Grauballe. Med smag af karamel, svesker og krydderier.

Alk. 7,0% vol. 50 IBU. 50 cl.

Kommer på 50 cl flaske og sælges i specialbutikker.

Gaveæsker

I butikken kan du købe gavekurve og -æsker med øl fra Grauballe. Vi opdaterer løbende vores gavesortiment, så kig forbi butikken for at se, hvad vi har stående netop nu, eller lad os sammen tage en snak om dine ønsker.

Cart Overview